Rose Olsen
Rose Olsen er forstander for bo- og aktivitetstilbud i Svendborg Kommune, Vestereng, et ældretilbud til 28 udviklingshæmmede, og Ryttervej, boligfællesskab for 28 unge og midaldrende.
Hun er uddannet omsorgsassistent ved Statens Åndssvageforsorg.
Rose Olsen har projekterfaring i forhold til organisationsudvikling og forandringsprocesser, hvor menneskers vigtigste centrale livsarenaer har været omdrejningspunktet.
Hun har erfaringskompetence bredt gennem mange forskellige innovative projekter omkring udviklingshæmmede, herunder udviklingshæmmede ældres særlige behov.
Rose Olsen har en personlig passion omkring:
- at få sammenhæng mellem forskning, viden og praksisfeltet.
-at få holdninger omsat i operative handlinger og få dem gjort synlige i hverdagen.
-at få inddraget pårørende som en betydningsfuld ressource og få inddraget faktorer i det historiske og kulturelle perspektiv for at udviklingshæmmede kan bevare deres egenart.
Rose Olsen har modtaget N.E.Bank-Mikkelsenprisen 2007 for god praksis, perspektiverende og udviklingsrettet arbejde for udviklingshæmmede generelt.