Halvor Fjermeros
Halvor Fjermeros har arbejdet som journalist i en årrække og er i dag kulturarbejder i Kristianssand, Norge. Fjermeros er oprindeligt uddannet “vernepleier” (på dansk socialpædagog).
Fjermeros vil i sit oplæg tage udgangspunkt i sin seneste bogudgivelse “Åndssvak! Et bidrag til sentralinstitusjonens og åndsvakeomsorgens historie”. En del af denne historie er hvordan navnene og begreberne har ændret sig, fra idiotvæsenets tid som det hed i 1850erne, via Grundtvigs begreb åndssvag til det 20. århundredes betegnelser. Oplægget vil være krydret med oplæsning fra bogens interviewpersoner.
Fjermeros er desuden forfatter til bogen “Om hundre år er allting glemt”, som er skrevet i anledning af institutionen Emma Hjorts Hjems 100-årsdag, hvor han selv har arbejdet.
Tilbage til foredragsholdere
Tilbage til lørdagens program