Etik og medbestemmelse

af Mette Egelund Olsen - marts 24, 2009

Etik, indflydelse, medbestemmelse og menneskerettigheder

At være med til selv at definere psykiske problemer og psykisk sundhed må være en menneskeret. Og det stiller store krav til os, der omgiver det udviklingshæmmede menneske. Særligt når dette menneske ikke selv er i stand til at udtrykke sin mening på vores konventionelle måde. Vi må være lydhøre og vide, at verden kan se anderledes ud end det, vi tror. Vi må være åbne for, at hvert menneske har sin egen ret til at definere hvad et godt liv i psykisk sundhed er. Hvordan får det udviklingshæmmede menneske indflydelse på sin egen behandling? Hvornår skal vi behandle? Hvornår skal vi lade være? Hvornår er bivirkningerne for store? Hvem definerer hvad godt er? Vi skal guide uden at tvinge, men hvordan er det muligt? Hvor er og hvad er etikken?

Har du et etisk dilemma? Hvad mener du er etik? Hvordan bringer du den med ind i dit arbejde? Hvordan tror du, at det udviklingshæmmede menneske selv kan komme på banen i eget liv og være med til at definere, hvad der er godt og skidt?  Del dine tanker med os og dine nordiske kollegaer her på bloggen.

Skriv en kommentar