Seksualitet og udviklingshæmning - af Eva Kirketerp

Foredrag om Sølund - af Troels Gram Bruun

Oplæg fra Lene Nylander om kommunikation og samspil (på svensk)

Oplæg fra Heikki Seppälä om medbestemmelse (på engelsk)

Registerforskning - af Povl Munk-Jørgensen

Ressource-personuddannelse og medborgerskab - af Anne Skov

Etisk refleksion i det daglige samspil - af May Østby (på norsk)

Psyko-edukation og recovery - af Gunn Helene Klevmoen (på norsk)

Hvad er selvbestemmelse- af Gitte Christensen

Om kommunikationsfærdigheder hos miljøterapeuter til mennesker med autisme og udviklingshæmning- af Trine Lise Bakken (på norsk)

Om autisme og psykoedukation - af Peter Vermeulen (på engelsk)

Om musik som terapeutisk redskab - af Inge Nygaard Pedersen

Tjekliste fra Lena Nylander: Hvad vil lægen vide
- en huskeliste til personale og pårørende, som følger med en person med kognitive funktionsnedsættelser til psykiatrisk undersøgelse.

Vi vil tro på, at det kan blive bedre. Vi vil lade håbet dirigere os i den rigtige retning. Håb er vigtigt at have både som psykisk lidende men også som behandler og menneske, der er i kontakt med et udviklingshæmmet menneske med psykiske problemer. Recovery – det at komme sig selv efter svær psykisk sygdom – er et vigtigt begreb at have med sig på vejen mod psykisk sundhed. For det er muligt – måske ikke at komme sig helt så dog leve et liv der på trods af psykisk sygdom alligevel er sundt.

Hvordan vil du bringe håbet med ind i dit arbejde? Hvordan vil du give dine beboere mulighed for at komme sig? Hvad giver dig håb? Hvad håber du for fremtiden, når det handler om at forvandle psykisk lidelse til psykisk sundhed? Del dine tanker med os og dine nordiske kollegaer her på bloggen.

Det at kunne kommunikere er en af grundstenene til et godt psykisk helbred. At kunne give udtryk for hvad der rører sig i én af tanker og følelser, af smerte og af glæde er essentielt for ens velbefindende og er nødvendigt at kunne for at kunne ændre på ens psykiske tilstand. Men mennesker med udviklingshæmning kan have svært ved at kommunikere. Derfor er de afhængige af os og vores måde at kunne kommunikere med dem med på og vores måde at kunne aflæse og afkode det sprog, disse mennesker har. Derfor er relationen også så vigtigt og endnu en af grundstenene i det at være et menneske – på godt og ondt - i psykisk velvære og i psykisk ubalance. Kontakten til et andet menneske er grundlæggende for vores psykiske tilstand. Uden kontakt og relation er vi overladt til os selv.  Kreativitet er et nøgleord til forandring. Vi må være kreative når det gælder kontakt, relation og kommunikation. Der er fx alternative måder at kommunikere på og skabe kontakt og nærvær på.

Hvad synes du er god kommunikation? Hvad skal en relation indeholde? Hvordan skaber du kontakt? Hvilke kreative tanker (og handlinger) gør du dig? Del dine meninger og tanker med os og dine nordiske kollegaer. Gør brug af bloggen her på hjemmesiden.

Vi vil gerne kigge fremad på løsningerne. Hvilken behandling virker? Hvad med vekselvirkningen mellem psykofarmaka og psykoterapi? Hvad med den alternative behandling og den konventionelle? Hvad kan vi lære af hinanden? Hvilke resultater er vi kommet frem til, og hvordan fører vi dem ud i livet. Og ikke mindst: Hvordan skaber vi psykisk sundhed?

Hvad mener du en god behandling bør indeholde? Hvilke ideer har du til forebyggelse? Hvilken behandlingsform ved du eller tror du virker? Hvad skal der til for at få det bedre? Del dine ideer med os og dine nordiske kollegaer her på bloggen.

At være med til selv at definere psykiske problemer og psykisk sundhed må være en menneskeret. Og det stiller store krav til os, der omgiver det udviklingshæmmede menneske. Særligt når dette menneske ikke selv er i stand til at udtrykke sin mening på vores konventionelle måde. Vi må være lydhøre og vide, at verden kan se anderledes ud end det, vi tror. Vi må være åbne for, at hvert menneske har sin egen ret til at definere hvad et godt liv i psykisk sundhed er. Hvordan får det udviklingshæmmede menneske indflydelse på sin egen behandling? Hvornår skal vi behandle? Hvornår skal vi lade være? Hvornår er bivirkningerne for store? Hvem definerer hvad godt er? Vi skal guide uden at tvinge, men hvordan er det muligt? Hvor er og hvad er etikken?

Har du et etisk dilemma? Hvad mener du er etik? Hvordan bringer du den med ind i dit arbejde? Hvordan tror du, at det udviklingshæmmede menneske selv kan komme på banen i eget liv og være med til at definere, hvad der er godt og skidt?  Del dine tanker med os og dine nordiske kollegaer her på bloggen.